Ingen hundetrænere er ens...

Når vi træner med vores hunde, går på kurser, får undervisning, ser youtube, facebook og instagram videoer med mere omkring hundetræning, så vil du se mange forskellige tilgange til at løse den samme "udfordring" eller til at indlære en bestemt adfærd. Tilgangen kan afhænge af trænerens erfaring, filosofi, præferencer m.m. og metoden kan være valgt fordi den passer bedst til præcis den hund. Fx er der utallige metoder til at indlære: indkald med stop, stå, sid og dæk, fri ved fod, apport etc... 

For mig er svaret, at du skal finde ud af, hvad der er "rigtigt" for dig og din hund. Find nogle instruktører og trænere som inspirerer dig. Lær fra dem. Sug til dig af inspiration og find så din egen vej. Se det som en skov fyldt med lækre frugttræer af forskellige sorter. Pærer er ikke dårligere end for eksempel æbler. De smager bare anderledes. Du skal fylde din egen frugtkurv, med de frugter, som passer til dig og din hund.

Så snart vi begynder at dømme og tale dårligt om andre trænere, så er vi på afveje. Træningen skal naturligvis foregå på hundens præmisser, og hunden skal være glad, tryg og motiveret. Det er mit største krav og heldigvis er det de færreste, som ikke er har det på samme måde.

Læs også: Grundtræning, hvorfor er det så vigtigt?

Jeg elsker at opleve dygtige hundetrænere. Jeg bliver SÅ inspireret. Jeg er meget nysgerrig omkring, hvad de præcis gør, og jeg elsker at studere, hvordan deres relation med hunden er, hvordan hunden responderer, og hvad resultet er. Ser jeg fx nogle, som har den smukkeste fri ved fod med deres hund eller de har et helt unikt bånd med hunden på banen, så er min nysgerrighed vakt. Jeg vil gerne vide mere. Det betyder ikke, at jeg vil gøre præcis det samme, men jeg er sikker på, at jeg kan lære noget nyt. Måske bruge noget af det i min egen træning.  

For mig er der ingen træningsteknikker, der er "forbudte". Jeg skriver dette med min dybeste respekt for alle. Vi behøver jo ikke gøre det samme. Det vigtigste for mig er, at hunden er glad, motiveret og at det virker. I min egen træning bruger jeg forskellige indlæringsteknikker, og jeg er også flittig bruger af lokning. Det er en træningsteknik, som jeg slet ikke kunne være foruden. Lokning hjælper mig med at skabe en helt unik præcision i mange øvelser såsom fri ved fod, stillingsskift og mange flere.

Lokning har været lidt udskældt af mange, og jeg forstår det ikke. Der er intet galt med teknikken. Tværtom. For mig så handler det om, hvorvidt man er dygtig til at bruge pågældende teknik, og hvor dygtig man er til at aftrappe hjælpen igen, når hunden er klar til det. Nogle af de absolut dygtigste trænere, som jeg kender og beundrer er ikke bange for lokning og bruger det flittigt i træningen, hvor det giver mening. Lokning kan være en fantastisk hjælp.

Læs også: ”Uperfekt perfekt”

Alle træningsteknikker kan stresse hunden, gøre hunden passiv, inaktiv osv, men det siger ofte mere om personen, der bruger teknikken end det gør om selve teknikken. Teknikken skal selvfølgelig læres, og så skal den naturligvis også passe til personen og hunden. Hunde er ligeså forskellige som mennesker. Der er fordele og ulemper ved alle teknikker, og personligt så mikser jeg altså gerne forskellige metoder i min egen træning. Jeg bruger lokning til nogle ting, og andre øvelser shaper jeg, bruger target eller andet. Det handler om, at finde ud af, hvad der virker.

Egentlig var dette blogindlæg ikke tiltænkt at diskutere træningsmetoder. Pointen er, at vi skal være åbne for at lære nyt. Huske at forblive nysgerrige. Lade os inspirerer af hinanden og nyde virkeligt flot hundefører-arbejde, når vi ser det.

Lad os blive dygtigere sammen.