STEP UP FAQ


VORES 3 VIGTIGSTE SPØRGSMÅL

Hvad er STEP UP?

STEP UP er en række Diplomkurser i lydighed, spor, rundering og felt-søg, hvor du trin for trin lærere at optimere din træning.

Du får den røde tråd og lærer i praksis, hvordan du kommer fra grundfærdighed til hele øvelser og programmer. Det er en viden, du kan bruge uanset niveau, og hvilket program du træner. Slut med at blive frustreret, miste overblikket og være i tvivl om næste step. Vi tager dig i hånden og hjælper dig sikkert frem mod målet.


STEP UP giver dig et system, hvor du kan samle alle brikkerne, undgå faldgrupper og bygge selvtillid i øvelser, dig selv og hunden, så I er klar til at udleve jeres drøm sammen. Det er en læringsoplevelse for livet, hvor vi vil guide dig gennem hele processen.  

Kurserne er en kombination af Online & LIVE forløb hvor du modtager diplom efter gennemførsel.

Det er et kursusforløb med fokus på øvelser, der kan bruges uanset program (LP, DCH, RALLY, IGP, PH etc). 


Hvor foregår undervisningen?

Undervisningen foregår ONLINE & LIVE (på Sjælland).
Vi mødes indendørs i vores egen træningshal med kunstgræs på adressen: 
Vipperødvej 43, 4390 Vipperød, eller på sporarealer og skovområde på midtsjælland.


Kan alle være med?

Ja, alle kan være med uanset hundesport og niveau. Så længe du er passioneret og målrettet med din træning.

Du kan være med som helt ny i hundesporten eller som erfaren hundefører. Vi tilrettelægger træningen ud fra dine individuelle behov, sport og niveau.



SPØRGSMÅL OM INDHOLDET

Hvem er underviserne?
Det er Lea, Christina og Tanja du møder i vores online univers, og hvor vi gennemgår læringsteori, belønningesfærdigheder og grundfærdigheder trin for trin.
Når vi mødes LIVE undervises du af de undervisere der er tilknyttet kurset. Du kan se dine undervisere under de enkelte Diplomkurser.

Er kurserne noget for mig?

Kurserne er for alle der ønsker at blive virkelig dygtige på deres område og som ønsker skarpe øvelser og stor sikkerhed i at gå til konkurrencer.  

Kurserne er både Online og live, og det kræver, at du er klar til at lære nyt og blive både klogere på dig selv og hunde.


Hvad skal jeg bruge for at tage kurset?

  1. Vedvarende adgang til mindst én træningsglad hund for at kunne træne så ofte som det kræver
  2. Computer eller tablet med adgang til internet 
  3. En klikker, super lækre godbidder og noget trækkelegetøj til hunden
  4. Du skal være fysisk i stand til at kunne træne hunde på forskellige energi-niveauer
  5. Du skal have en facebook-profil for at få adgang til vores lukkede facebook-gruppe


Hvordan får jeg diplom?

Du får diplom for gennemført kursus hvis du består den afsluttende prøve, som er en praktisk prøve. Har du fulgt kurset, trænet og været til samlingerne, er dine og din hunds færdigheder, så du kan bestå prøven.

Er du observatør på kurserne modtager du et diplom på, at du har været observatør.


Hvordan tager jeg kurserne?

Kurserne er online og live og undervisningen foregår på Sjælland. Det kræves, at du møder op til samlingerne og modtager undervisning fra underviserne. Der er krav om 80% fremmøde for at kunne gå til afsluttende prøve.

Der vil ud over live undervisningen også være hjemmetræning og opgaver fra gang til gang.


Hvor lang tid tager kurset?

Det er individuelt hvor lang tid de enkelte Diplomkurser tager. Du kan se varigheden under hvert kursus.


Skal jeg have min egen hund for at kunne deltage?

Du behøver ikke at have din egen hund for at deltage. Vi har mange kursister, som låner en hund af en ven eller familien, som deres træningsmakker. Det som er vigtigt er, at du har adgang til en eller flere hunde, som du kan træne med flere gange om ugen. Det kræver en del træning med hund at være med på kurset.



Kan jeg deltage som observatør uden hund?

Ja, du kan også deltage, som observatør uden hund på alle kurserne. Det er en rigtig god mulighed for dig, som ikke kan deltage med hund, men ønsker at lære teorien, belønningsfærdighederne, grundfærdighederne, øvelserne og konkurrencetræning.
Som observatør deltager du uden hund, men følger undervisningen på lige fod med de andre. Dvs. du følger den praktiske træning og kan naturligvis deltage i diskussioner med mere. Der er ingen praktisk prøve som observatør, men du får et diplom på, at du har deltaget på kurset.


 

SPØRGSMÅL OM BETALING

 

Hvad koster STEP UP kurserne?

Prisen for alle STEP UP kurserne som et samlet forløb er EARLYBIRD FREM TIL 1. MARTS 2023 - 49550,- 

Du har mulighed for at betale hele beløbet på én gang eller betale via ratebetaling 

Prisen for Step Up OBEDIENCE er: 21.200,- (Earlybird pris frem til 1. marts) 

Prisen for Step Up TRACK er: 14.990,- (Earlybird pris frem til 1. marts)

Prisen for Step Up SEARCH er: 19.990,- (Earlybird pris frem til 1. marts) 



Hvornår bliver betalingen trukket på min konto?

Vi trækker pengene på dit kort samme dag, som du tilmelder dig. Er du tilmeldt via rate-betaling vil betalingen ske fortløbende og automatisk via dit tilmeldte kort.

 

Kan jeg få refunderet pengene, hvis jeg ombestemmer mig ?

Når du køber kurset giver du samtidig Hund360 ret til at trække betaling for ydelsen. Det er som udgangspunkt ikke muligt at fortryde dit køb. Der er dog en lovbestemt 14 dages fortrydelse fra den dag, du indgik aftalen. Denne ophører straks, når du er påbegyndt programmet. Se vilkår HER   >


Hvordan kan jeg ændre mine kortoplysninger?

For at ændre dine kortoplysninger, skal du logge ind på din profil.  Klik på "Din konto". Gå derefter til siden med dine produkter/"Your products" og "Manage payment". Her kan du skifte kortet.