Mental Træning

Iben Krarup Pedersen fra Minddog har udviklet et mentaltræningsprogram til hundefører, der giver resultater. Fra din hjerne til dit kropssprog, Iben gennemgår hvert trin i detaljer på en måde, som er specieltdesignet til hundefører uanset hundesport. Kommunikationen mellem hund og ejer er noget af det vigtigste at se på, når der trænes hunde.

Dine tanker og indre dialog aflæses lynende hurtig af hunden, hvorfor det er meget vigtigt, at du bliver bevidst om dine tanker og din indre dialog for at kunne præstere optimalt både til træning og konkurrence.

At være vedholdende, fokuseret og målrettet er hårdt. Succes i hundesport kræver ikke kun tekniske færdigheder i forhold til at kunne træne hunden. Det kræver også mentale færdigheder. Vores mentale mindset påvirker vores træning mere end vi måske er bevidste om. Vi skal have energi og fokus men også have en indre ro og styrke. 

I dette kursus giver Iben dig de mest effektive teknikker til at hjælpe dig med dit mentale mindset. Iben hjælper dig til at forstå din egen træning, og giver dig dertil værktøjer til at opnå den nødvendige selvudvikling. Du får ikke et universalt værktøj til træning, derimod får du selvindsigt i, hvorfor du gør som du gør, og værtøjerne til selv at bryde med dine egne rutiner osv.

Iben har udviklet et 9 trins mentaltræningsprogram der giver resultater. Fra din hjerne, dit fokus til dit kropssprog, Iben gennemgår hvert trin i detaljer på en måde som er specielt designet til alle hundefører uanset hundesport. 

Om Iben

Iben Krarup Pedersen er direktør i Minddog. Iben er uddannet træner samt rallydommer i DcH, national- og international dommer i distanceridning og uddannet indenfor systemisk coaching og facilitering. Hun er uddannet certificeret coach / mentaltræner samt facilitator. Iben har desuden 15 års erfaring med undervisning i hund og hest og har taget voksen pædagogisk uddannelse i forbindelse med uddannelsen til instruktør.

Iben minddog

Videokursus

I dette mental trænings kursus med Iben Krarup Pedersen fra Minddog får du 11 dybdegående lektioner 

Bliv den bedste udgave af dig selv

Mentaltræning i hundesport

Din hjerne som modspiller

Motivation

Sæt mål på den rigtige måde

Kropssproget

Din karakter som hundefører

Fokus

De 3 T'er

Visualisering

Ingen quickfix