Lea Nor profil billede

Hej !

Jeg hedder Lea Nor, jeg er professionel hundesportstræner og coach og har 10 års praktisk erfaring med positiv hundetræning, som skaber målbare resultater og giver hund og ejer selvtillid og succes.

Jeg er professionel hundetræner, uddannelsesleder, foredragsholder, forfatter, hundesportsudøver og ejer af flere hundevirksomheder: 

LeaNor.dk, HundeTV og Just Be Dog

Jeg leverer hundetræning, rådgivning og  uddannelser. Jeg hjælper danske, svenske, islandske og norske hundeentusiaster - fra ”sprøde” førstegangs hundejere til konkurrenceudøvere og hundetrænere.

Jeg hjælper private klienter, foreninger, organisationer og professionelle. 

Mest af alt er jeg passioneret træningsnørd. Jeg tror på, at hunden altid skal komme før sporten. Selv har jeg trænet adskillige hundesport såsom: Rally lydighed, Agility, Spor, Nose Work, specialsøg, LP-lydighed og hyrdning. I dag er det primært LP-lydigheden og hyrdningen, som jeg koncentrerer sig om.

Du kan kontakte Lea via: lea@hundetv.dk

Hund360

“Tuuuuusind tak for dig 🙏🏻❤️ Du giver så meget inspiration videre... sikken et fantastisk foredrag som gav noget at tænke over 🥰 ... Din tilgang til samarbejdet mellem hund og fører har virkelig hjulpet mig med en masse indsigt i relationen mellem mine hunde og jeg ❤️”

Hund360

“Tusind tak for en fantastisk aften i såå flotte omgivelser. Wow. Og tak for sådan et hudløst ærligt og sårbart foredrag, hvor intet var holdt tilbage — jeg så flere med våde øjne — og alle tog meget læring med hjem. Tusinde tak for det! ❤️”

Hund360

“Lea’s fantastiske evne til at se sammenspillet mellem hund og fører er helt enestående. Begge mine hunde knoklede som sindssyge og jeg total lykkelig for mine helt specielle, dejlige og fantastiske hunde. Den mentale del til hundeføreren var super fed og gav virkelig stof til eftertanke. Ting og oplevelser blev billedligt talt gravet ned i skoven på vej hjem. Tak Lea fordi du er dig”

Jeg tror på, at hundetræning handler om forståelse, kommunikation og en unik relation. Det handler ikke om at ”opdrage” hunden til at adlyde. Det handler om at engagere hunden, så den har lyst til at samarbejde. Det handler om at opbygge en stærk træningsrelation.

Jeg tror på, at alle - uanset art, lærer og trives bedst i et kærligt og positivt miljø. Hun er derfor altid på jagt efter at kunne optimere træningen med positive forstærkningsteknikker og de nyeste progressive metoder. Jeg har blandt andet udviklet ”Boblen-metoden”, hvor hund og ejer lærer at holde fokus i boblen sammen – uanset forstyrrelser. 


 


Uddannelse:

Jeg har en kandidatgrad i kommunikation fra Roskilde Universitet (Cand.Comm.), og har tidligere arbejdet i modebranchen i flere år. Jeg er certificeret hundeinstruktør fra Hund & Træning og har været under uddannelse hos Irene Jarnved samt Vibeke Reese. Jeg er desuden uddannet ”Krops Master” hos Nomi Correli og "Mentor" hos Christine Eilvig.

Efter jeg blev færdiguddannet som instruktør i 2013, begyndte jeg at undervise i hundesporten LP/FCI lydighed. Kort tid efter levede jeg af at undervise, og jeg blev professionel hundeinstruktør, foredragsholder, forfatter, uddannelsesleder og mental træner.

Jeg videreuddanner mig hele tiden indenfor områderne indlæringspsykologi, adfærd og relation. Jeg deltager på og/eller afholder hvert år adskillige adfærds- og trænings-seminarer og kurser med nogle af verdensførende indenfor deres felt. Af seminarer og videreuddannelser kan nævnes "Behavior Adjustment Training" (BAT) med Grisha Stewart, "Hundens dæmpende signaler" med Turid Rugaas, "Animal Emotions – Happier animals, better relationships" med Karolina Westlund, "Advanced Animal Training" med Karolina Westlund, "Hoopers instructors course" med Danielle van Dam.

Hunde, træning, adfærd og optimal læring er min store passion. Når jeg har et øjeblik, er det der mit fokus forsvinder hen. Jeg er fuldt ud dedikeret til at skabe mere uddannelse og vækst indenfor området positiv baseret hundetræning. Jeg kan aldrig få nok af samspillet mellem hund og menneske.


Jeg elsker læring og udvikling. Jeg er på en personlig mission om altid at være åben for læring, så jeg hver dag ved lidt mere, end jeg gjorde i går. Sådan kan hjælpe flere hunde og mennesker. 

- Lea Nor


_WM07745

MØD LEA'S NUVÆRENDE HUNDE

MØD EFFIE

Stambogsnavn:TheLook Non-Stop Coco Effie

Race: border collie

Født: 20.02.2015

Titler: LP1, LP2

Effie er noget helt særligt. Hun er nok den mest irriterende, umulige og frækkeste hund, jeg nogensinde har haft. Alligevel er hun den hund, der betyder aller mest for mig. Bare tanken om at hun en dag ikke er her mere, kan få tårerne frem i mine øjne. Hun er mit et og alt.

Fremtidplanerne med Effie var oprindeligt, at hun skulle være min nye konkurrence hund LP lydigheden. Effie havde dog andre planer. Konkurrencerne brød hun sig ikke om, og jeg valgte at trække hende som konkurrencehund, efter hun havde vundet sin første klasse 2. I den tid hun konkurrerede, gjorde hun det resultatmæssigt rigtigt fint. Hun vandt mange klasser. Vi stod ofte på sejrskamlen, og vi blev blandt andet nr. 2 til Årets Hund i klasse 1.Hun blev også udtaget til DM to år i træk. Alligevel valgte jeg at trække hende. Sporten må i min verden ikke komme før hunden. Effie gjorde det udelukkende for min skyld, men det var tydeligt for mig, at hun ikke nød det.

I dag træner vi tricks, special søg, spor, rally og går lange ture i naturen. Alt sammen noget hun elsker og er virkelig god til.

Effie leg
Noell solbriller

MØD NOELL

Stambogsnavn: Baila Morena Run Noell

Race: border collie

Født: 04.09.2016

Titler: LP1, LP2

Noell og jeg har ikke haft en nem vej. Hun kommer fra nogle gode agilitylinjer, og er en fantastisk sød og nem træningshund, der på mange måder viser et fantastisk potentiale. Noell har desværre været skadet de første 2 år af hendes liv. Dyrlægerne og specialisterne tror det er en fødselskade. Heldigvis er hun nu "rask" og vi må træne og have det sjovt sammen igen. 

Hendes lange skade periode hvor hun har haft smerter, har desværre påvirket hende psykisk også. Hun er både mentalt stærk og samtidigt meget sensitiv. Jeg er meget bevidst om, hvordan hun skal trænes, hvad hun syntes er sjovt, og hvad der skræmmer hende. Jeg ved endnu ikke om LP er hendes vej. Øvelserne kan hun sagtens, men presset fra tilskuer, dommere osv kan påvirke hende. Vi må se hvad fremtiden bringer.

Hun har været til en enkelt LP konkurrence i klasse 1, hvor hun vandt klassen. I dag hyrder vi på fårene, træner tricks og hygger os med LP lydigheden.


MØD LUCY

Stambogsnavn: Sheepworld BornGreen One

Race: border collie

Født: 06.07.2017

Titler: LP1, LP2, LP3, LP Champion, Danmarksmester i LP3 2022


Jeg har aldrig haft en hund med så meget energi som Lucy. Hun er født klar og er frisk på ALT. Hun kommer fra nogle gode hyrdelinjer og hundesportslinjer.

Hun er den bedste konkurrencehund, jeg nogensinde har haft. Hun er altid klar, elsker konkurrencerne og kan træne længe uden at blive hverken mentalt eller fysisk træt. Hun er både fysisk og mentalt stærk, og så er hun mere eller mindre altid glad. 

Vores største udfordring i træningen er hendes enorme drive - både i lydigheden og på fårene. Vi er ved at finde en vej sammen, hvor vi lytter til hinanden og har en stærk træningsrelation. Jeg er spændt på hvad fremtiden bringer.

Udover at være en fantastisk træningshund er hun også den sødeste og nemmeste hund hjemme. Hun er altid glad, har ingen bekymringer i livet og elsker alle mennesker. Andre hunde interesserer hun sig ikke det store for. Hun er en lille hund med stor vilje, der i den grad har vundet mit hjerte.

526 x 526 Hund360
Ayo

MØD AYO

Stambogsnavn: Eayo

Race: border collie

Født: 07.03.2021

Ayo er efter Christina Berantzino's skønne Solo. Han er indtil videre en fræk, sød og skøn hvalp, som har stjålet mit hjerte.

SENESTE NYT

På vores instagram profil kan du følge med i vores hundeliv, træning og tanker tæt på real-time.