ONLINE HUNDETRÆNING DER GIVER POTE

HundeTV er en streamingtjenesten med det formål at hjælpe danske hundeejere og gøre dem endnu klogere på deres firbenede bedste venner med en bred vifte af originale og danskproducerede serier om alt fra træning, leg, ernæring, sundhed, adfærd - til livet med hvalp, teenage- eller seniorhund. En inspirerende og vidensrig godbid af en streamingtjeneste for mangeårige såvel som nye hundeejere, og med hundeeksperter i den anden ende af snoren.

Christina Berantzino, Tanja Benn og Lea Nor er stifterne bag HundeTV, og de er alle tre veluddannede hundetrænere med en stor viden om adfærd, læring og psykologi. De er selv hundejere og har i dag tilsammen 12 hunde. De har suppleret med videreuddannelse indenfor bla. hundesport, behavior adjustment training, hundens følelser, hundens dæmpende signaler. og har mange års erfaring som professionelle hundetrænere. De bruger udelukkende positive og de mest progressive metoder indenfor hundetræning.

De er nytænkende og innovative og har udover HUNDETV også skabt hunde universet JUST BE DOG, hvor de på deres 2 hundetræner uddannelser JUST BE PRO og JUST STEP UP uddanner nye hundetrænere samt videreuddanner allerede professionelle hundetrænere.

De træner alle tre og underviser indenfor hundesport såsom PH (Politihunde Foreningens Program), specialsøg, spor, LP (Dansk Kennel Klubs lydighedsprogram), hyrdning (får) og Rally lydighed.

Udover dem selv, har de personligt håndplukket nogle af Danmarks dygtigste hundeeksperter, dyrlæger og adfærdsbehandlere. De er klar til at hjælpe og inspirere på HundeTV hver måned. 

Derfor er du hos HUNDETV garanteret tårn høj faglighed og effektiv træning med positive metoder.

HundeTV Historie

Da vi i 2019 startede Just Be Dog, var det med et ønske om at inspirere og hjælpe alle hundfører uanset niveau. Vi tror på, at alle skal have adgang til et højt niveau af undervisning og faglighed. 

Just Be Dog udviklede sig hurtigt og blev større og større og nu omfavner vi hundefører indenfor både hverdagslydighed, Rally, HTM, DcH, IGP, agility, Nose Work, brugshundetræning og andre passionerede hundefører.

Hundene lærer mange hundeejere om meget om dem selv og om ubetinget kærlighed. De lærer om livet, relationer og vigtigst af alt bliver de klogere på hundetræning. Vi ønsker at dele disse erfaringer og bidrage med en følelse af connection og sammenhold mellem hundeejere i hele Danmark. Derfor startede vi i 2020 HUNDE TV

Vores mission udviklede sig til, at forene hundeejere på alle niveauer - fra hardcore konkurrenceudøvere, de passionerede fagnørder, til sprøde nybegyndere, som lige har fået deres første hund. 

Hundetræning er en livsstil - en måde at leve på, og vi stræber efter at fejre det på alle måder.


HundeTV Mission

Vores mission er at ære båndet mellem hunde og hundeejere og at fejre den samhørighed, vi udvikler med andre hundeejere, og hundene vi elsker.

Mange rådvilde hundeejere tyr måske til nettet for svar på deres hundespørgsmål, men det er langt fra altid, at google-svar eller tilfældige YouTube-videoer løser problemet på hundens – og hundeejerens præmisser. Netop dén problematik vil vi med HundeTV til livs.


HundeTV Værdier

Vi tror på at et liv med hunde er bedre en et uden; at vi er klogere som et fællesskab af hundeejere og hundelskere end hvis vi står alene; at historier fra hundeejere beriger vores liv og styrker vores forståelse af hunde og hundetræning; at alle hundeejere i hele verden ikke er inddelt i grupperinger af mennesker, men nærmere en samlet nation af hundeejere, som alle er drevet af kærlighed for hunde.


HundeTV Vision

I kernen af HUNDETV er fællesskab og kærlighed til hunde. Vi tror på at alle hundeejere ønsker at lære mere om dem selv, om andre hundeejere, og om de hunde vi dedikerer vores liv til. Vores mission er at fremme den samhørighed.


Hvorfor HundeTV

Tanja Benn, Christina Berantzino og Lea Nor startede HundeTV fordi det var alt det, de selv savnede, da de fik deres første hund for mange år siden, og de havde mange spørgsmål.

I deres daglige professionelle arbejde med hunde oplever de ofte, at hundeejere fortvivlet kommer til dem, når fx træningsmetoder eller sundhedsråd fundet på nettet ikke virker som forventet. Derfor har de iværksat HundeTV med en mission om at skabe en strømlinet online vidensplatform med originale hundeserier, der skal sikre, at den almindelige hundeejer klædes bedst muligt på med inspiration, øvelser, råd, tips og tricks til livet med hund.

"Vi savnede et sikkert sted at gå hen med alle vores spørgsmål om hund. Et sted hvor vi vidste, at der blev trænet positivt med de nyeste metoder. Et sted hvor hele hunden blev tilgodeset. Et sted hvor der blev trænet med både hjertet og videnskaben."

 

HundeTV skaber både resultater og glade hunde. Vi skaber virkelige forandringer fordi vi ved, at hundens følelser og hundens adfærd er tæt forbundet. Vi tror på, at der er to essentielle nøgler indenfor hundetræning - Kommunikation og motivation. Det gælder om at motivere hunden til at have lyst til at samarbejde med os.

Det er både for sprit nye hundejere, men det er også for den erfarne hundeejere og for den uddannede hundetrænere der vil blive endnu klogere, og for alle som dyrker hundesport.

Vi forsøger at favne alle niveauer og har serier, onlinetræning og kurser med eksperter indenfor mange forskellige områder. Vi samler viden og træning fra de bedste hundetrænere, adfærdsbehandlere, mental trænere og dyrlæger i Danmark. Viden og træning vi giver videre til dig og din hund. Fordi I fortjener det bedste liv sammen.

 

ONLINE HUNDEKLUBBEN DER FORANDRER HUNDELIV...

VORES MEST POPULÆRE GRATIS VIDEOER, TIPS & TRiCKS 

 VI SAMARBEJDER MED EKSPERTERNE I DANMARK