Tanja Benn er uddannelsesleder hos Just Be Dog, professionel hundeinstruktør og har specialiseret sig i brugshundetræning med positive metoder. Hun er uddannet instruktør fra Hund & Træning, og har været en meget efterspurgt instruktør siden hun blev færdiguddannet instruktør. 

Hun har afholdt mange kurser i klikkertræning for hundefører på alle niveauer fra begyndere til passionerede brugshundefører. Hun underviser i alt fra grundfærdigheder, rundering, specialsøg, spor og feltsøg.

Tanja er hårdt arbejdende og meget passioneret omkring hundetræning. Hun deltager aktivt i mange kurser og videreuddannelser primært indenfor brugshundesporten (specialsøg, spor og bidetræning med klikkerprincipper).

Hun bor sammen med sin mand og deres fem hunde i Fuglebjerg.

De har 3 Golden Retrievere – Charlie på 9 år (2010), Geo på 8 år (2011) og Zoé på 5 år.(2014)

Så har de Balou på 3 år (2015), som er en blanding af Schæfer og Husky. Ham overtog de fra Dyreværnet for snart 2 år siden.

Sidste nye familiemedlem hedder Saga (2018). Hun er en sort Schæfer.

Hendes hunde trænes aktivt i både konkurrencelydighed, jagt, specialsøg og PH.

Tanja kan træffes på: tanja@justbedog.com

Tanja skriver om hendes træningsmetoder:

"Jeg træner og underviser med positiv forstærkning, hvor der lægges vægt på hundens frivillige tilbud i træningen, og hvor der altid tages hensyn til den enkelte hund.

Jeg anvender primært shaping og dirigeret shaping i indlæringen og tilrettelægger træningen, således der altid er størst mulighed for succes.

Hundetræning skal være sjovt for både ejer og hund! Der skal være glæde i samarbejdet uanset ambitioner og sport."

IMG_8195

Det siger kursisterne om Tanjas træning:

Hund360

“"spændende hold som alle er med fokus på hver enkelt hund og god vejledning til de ønsker man har for hvad ens egen hund skal lære, på hundens præmisser. En klar anbefaling til din bedste ven på 4 poter!”

Hund360

“Træningen med Tanja er bare den mest fantatiske træning, jeg har oplevet. Det giver så meget. Den kontakt jeg fået med hunden, betyder SÅ meget, og min hund elsker denne form for positive træning.
Det er fantastisk med teori inden træning, så man ved, hvad man skal arbejde med, når vi går ud og træner. Kan kun sige at Tanja ved, hvad hun snakker om. Jeg bliver helt høj og glad.”

Hund360

“Super træning med Tanja. Meget fin individuel træning både i grundfærdigheder og på spor. Altid med et smil på læben og et godt blik for hund og fører.
Det kan varmt anbefales!! 👍”